|
|||||||||||||||||
|
PrispolitikLinket herunder åbner Biokrafts prisberegningsmodel i et Excel-regneark, hvor såvel leverandører som aftagere selv har mulighed for at beregne en pris for levering/ aftagning af biomasse til/ fra Biokraft. Biokrafts prisberegningsmodel Prisberegningsmodellen er opdelt i svine-/minkgylle, kvæggylle, fiber, møg, byttegylle og afgasset gylle. Biokraft aftager svine-/minkgylle, kvæggylle, fiber og møg og er samtidig leverandør af afgasset gylle som gødningsprodukt. Derudover opererer vi med begrebet byttegylle. Det er gylle, som Biokraft modtager og efterfølgende leverer tilbage til landmanden i samme mængde i form af afgasset gylle. Det er ikke en betingelse, at der leveres til og fra samme gård. Ændringer til Biokrafts prisberegningsmodel pr. 1/9-2011Vi mangler i øjeblikket fiber og biomasser med højt gaspotentiale. Vi har derfor besluttet at ændre på afregning af følgende biomasser:Sep. svinegylle, med udgangspunkt i friskheden: - 0 - 14 dage gammel, leveret på Biokraft, 0 kr./t - 14 - 30 dage gammel, leveret på Biokraft, 45 kr./t - 30 - 45 dage gammel, leveret på Biokraft, 60 kr./t Tørstofindholdet skal være min. 18 %. Underskrides denne grænse, vil der være et tillæg på 15 kr./t. Fast møg, (dybstrøelse og hønsemøg) modtagegebyret sænkes fra 15 kr./t til 0 kr./t. I begge tilfælde er ændringen betinget af, at der leveres efter en fast tidsplan. Er det ikke tilfældet, vil der blive afregnet efter den hidtidige prisberegningsmodel. I tilfælde af at den aftalte tidsplan ikke kan overholdes, kontaktes driftsleder John Laursen på tlf. 51 72 33 15. På byttegylleaftalerne afprøves en afregningsmodel med to landmænd, der skal sikre et tørstof på 8 – 11 %. Hensigten er at opnå regelmæssige leverancer, friskhed og omrøring inden afhentning. Såfremt det giver en øget gasproduktion, vil vi også ændre denne prismodel. Ændringerne køres på forsøgsbasis og som minimum indtil, der foreligger et nyt energiforlig. |
||||||||||||||||